Korridorpolitikk

Wikipedia er en fantastisk kilde, men noe ganger treffer ikke oppslagene helt. Om korridorpolitikk heter det for eksempel på norske wiki: Begrepet korridorpolitikk stammer ifra lobby. Så følger en beskrivelse av lobbying på norsk.

I Norge har korridorpolitikk minst en annen betydning og opprinnelse. I 1913 utga Gyldendal forlag skuespillet ”Det lykkelige valg” av Nils Kjær. Det ble uroppført på Den Nationale Scene i Bergen i 1914. Stykket handler om stortingsmannen og kremmeren Celius og hans kone fru Lavinia Celius. Sistnevnte blir valgt inn på stortinget på bekostning av sin mann og det er her vi kommer til saken.

Et stykke ut i femte akt har Celius innsett at han ikke lenger skal møte på stortinget og tar derfor på seg rollen som mentor for fru Lavinia:
"Og siden ude i korridorerne — aa Lavinia, korridorerne, vêd du hvad de er? Tænk dig et fabeldyr med en mægtig hjerne, saa er hjernen, det er salen, den høje, lyse, udadvendte sal, men korridorerne, det er rygmargen . . Organet for de hemmelige indskydelser og tilhviskelser. Og vêd du først hvad der er foregaat i rygmargen, Lavinia, saa er beslutningerne i hjernen oplagt som en facit".

Og videre: 

"Ja i korridorerne, hvor tvangfriheden hersker — det eneste sted i Norges land, hvor tvangfriheden hersker, — og hvor mangen god spøg vækker en munterhed, som kanske aldrig silrer ud i offentligheden . . ja, hvad sir jeg, hvaha — ja i korridorerne paa store dage, naar luften der formelig dirrer af spænding og ministrene er saa nervøse, at de kjæler for ens knaphuller henne i vinduskrokene . . og naar saa klokken kimer, og jeg river mig løs med et gaadefuldt smil uden noget bindende løfte . . uden noget bindende løfte, Lavinia . . Oh, jeg har saan forfærdelig hodepine".

Den politikken som her beskrives er ikke lobbying. Dette er politikeres egen hvisking og tisking med seg selv. Og det er vel også en del av politikken, eller korridorpolitikken.